Rekrut Ruth

Nu har jeg endelig fundet ud af, hvorfor jeg foretrækker aftenvagter i weekenden. Det gik op for mig lørdag, da jeg kom hjem og satte mig ned lørdag, efter en vagt hvor jeg på allermest tåbelige vis havde medbragt mad, som skulle spises med kniv og gaffel og derfor ikke var med mig i bilen. Men nuvel, set fra den positive vinkel, så skulle jeg da ikke smøre madpakke søndag, for den stod stadig i køleskabet da jeg kørte hjem. Men altså jeg satte mig ned og kom så ikke derfra igen, og så gik det op for mig, at en aftenvagt kan være absolut lige så travl og jeg er lige så træt, men der skal jeg jo bare hjem og sove. I aftenvagter har jeg allerede haft mulighed for at få noget uden af dagen, inden jeg tager på arbejde, så derfor foretrækker jeg at have aftenvagt fremfor dagvagt i mine weekender.

Men ellers er det rent faktisk snart 25 år siden jeg meldte mig som Rekrut Ruth og jeg ved det er 25 år, for jeg bad min ingeniør mand regne det ud, for jeg kan overhovedet ikke regne andet end medicinregning. (Hvilket var utroligt svært for mig at lære. Så dig der er nervøs for du ikke blive sygeplejerske fordi du ikke kan regne, så NO WORRIES, jeg var pænt traumatiseret fra folkeskolens matematikundervisning, men det lykkedes mig alligevel at lære medicinregning)

I dag var vi to sygeplejersker og efter to dage alene det var simpelthen – AMAZING – at møde ind sammen med yndlingskollega og nyde en kop kaffe mens vi planlagde slagets gang. Det var også hende som kom med “Løb hvor der er fladt” og jeg var sendt direkte tilbage til rekruttiden med det udtryk. Elsker bare gode kolleger!

God vagt til alle jer som forsætter i morgen og god fridag til alle jer andre.