You are currently viewing Visisteret tid

Visisteret tid

  • Post author:
  • Post category:NurseRuth

Der skal ikke herske nogen tvivl om, hvor meget jeg elsker at være primær sygeplejerske. Men i min studietid havde jeg altså nogle heftige fordomme om primær sektor. Så mange og så stærke, at jeg ville gøre alt for aldrig at komme i primær. Derfor besluttede jeg selvfølgelig at rejse til Afrika på modul seks, for at slippe for tre måneder i primær. (Mindre kunne jo åbenbart ikke gøre det!)

Det betød også at jeg aldrig havde prøvet at dispensere medicin til mere end to dage af gangen, da jeg landede mit elskede job i hjemmesygeplejen. (Ja, heldigvis bliver man ”older and wiser”)

Du gode gud! Det var en helt ny verden, som åbnede sig for mig. Det tog lidt tid, men jeg er da nogenlunde kommet efter det.

Men hver gang jeg ser standardvisitationen for en dispensering til 14 dage, så tænker jeg at den nok blev opfundet, dengang der var knapt så mange præparater at vælge imellem. (FYI den er på 20 minutter) Heldigvis arbejder jeg i dejlig kommune, hvor der godt kan blive sat ekstra tid af.

Men jeg bliver lige overrasket hver gang over hvor lang tid det rent faktisk tager at tælle en million tabletter!

Ellers er jeg lige i gang med at lave en ny video til jer, med effekts og alt muligt! Det bliver mega godt, jeg håber at have den klar til jer i morgen. Glæd jer!

Vi seees