OK21

Det var først ret sent jeg blev uddannet sygeplejerske. Inden jeg endelig blev sygeplejerske midt i 30’erne havde jeg været på en kæmpe omvej, for at nå her til.
 
Da jeg meldte mig til forsvaret lige efter gymnasiet, var min drøm at blive en del af Saniteten. Men dengang var der ikke særligt mange kvinder som aftjente deres værneret og der var kun én som havde meldt sig til Saniteten (Mig) og jeg fik besked om at forsvaret ikke ville starte et hold kun med én pige. Så i stedet for at komme til Saniteten, blev jeg sendt til kamptropperne 😶 Og blev Rekrut Ruth. Jeg endte med at være ansat i Hæren i 10 år og 2 dage, og nåede at være udstationeret 3 gange i internationale missioner. Så hele den første del af mit voksne arbejdsliv foregik sted hvor man ikke strejke, og det er nok én af grundende til, at jeg har lidt svært ved præcist at finde mit ståsted i alt det her.
 
Men, vi er enige! Vi er helt fuldstændig og aldeles enige, for vi er mere værd.
 
Udover en BA i Sygepleje, har jeg også en BA i International Trade fra en Fransk Handelsskole. Jeg har arbejdet som Skibshandler i Danmark og senere som indkøber på Thule Air Base i Nordgrønland 600 km nord for polarcirklen.
 
Jeg elsker at være sygeplejerske, det er uden sammenligning det allermest spændende arbejde jeg nogensinde har haft. Men har heller aldrig fået så lidt i løn, som jeg gør nu. Det er så et valg jeg har taget, jeg ville hellere have en spændende arbejdsliv og mindre i løn, end at have tjent mange penge og så bare have kedet mig indtil jeg døde.
 
Men jeg forstår godt andre ikke ønsker at taget det valg, eller har råd til det for den sags skyld.
 
Jeg hepper på jer allesammen, jeg passer min lille bid af Danmark i aftenvagt og så fejrer ponyens 10 års fødselsdag. (Som vi har råd til at have fordi jeg er gift med én, der ikke arbejder i et kvindedomineret fag)