You are currently viewing Medicinlisten

Medicinlisten

  • Post author:
  • Post category:NurseRuth
Det er jo så skønt, at man kan været ret meget syg, og stadig føle sig helt og aldeles rask.
 
Men til noget helt andet. Hvad kunne du godt tænke dig, der var noget mere af her på siden? Hvad kunne du godt tænke dig at se nogle flere tegninger af? Eller hvad kunne du ellers forestille dig mere af i nurseruth universet?
 
Inden længe, skal jeg virkelig igang med at lave den Male- og fornøjelses bog, jeg har en forlags kontrakt på, der skal afleveres til … gys … Januar!
 
Sssh… ikke sige noget til forlaget, for jeg skal nok nå det, det gør jeg altid, omend de sidste måneder plejer at være lidt hårde.
Jeg er gået meget lidt igang med den, og det kan være jeg i virkeligheden har brug for lidt hjælp og input fra jer, til lige at komme lidt mere igang. Det vender jeg lige tilbage med.
 
Ellers havde jeg meldt mig som vikar i den særlige jobbank, der blev oprettet her til foråret. Der blev ikke brug for hjælp lige da det hele var på sit højeste, men en senge afdeling har efterfølgende spurgt om jeg kunne være interesseret i nogle vagter. Og helt ærligt, jeg elsker at være primær og her bliver jeg, men jeg elskede jo også at være på en senge afdeling, så det har jeg planer om at gøre. I får selvfølgelig opdateringer i form af nurseruths sygepleje feltnotater.
 
Send en besked eller skriv en mail, jeg elsker at høre fra jer ❤️