Altså jeg kunne godt tænke mig, at jeg selv kunne vælge.
Indtil nu er jeg aldrig dumpet til en mundtlig eksamen. Så jeg har det okay med dem. Men jeg kan godt nogle gange lidt føle at min egen gode oplevelse af have gjort mit bedste med de ressourcer jeg havde til rådighed i øjeblikket, bliver lidt devalueret, når jeg skal have et tal på.
For nogen tid siden afprøvede jeg om det er rigtig, at jeg føler en forskel, eller det bare er en fornemmelse. Til en mundtlig eksamen spurgte jeg, om jeg bare kunne få lov at få at vide, om jeg var bestået eller ej. Det kunne jeg sagtens og så fik jeg en tilbagemelding.
Det var virkelig en god oplevelse. Jeg kunne gå resten af dagen og nyde, at jeg havde haft en virkelig god oplevelse til eksamen, med en spændende opgave og med en dejlig stemning. Karakteren kiggede jeg selv efter en uges tid senere på nettet.
Selvfølgelig ville jeg gerne have samme gode oplevelse til næste eksamen og bad igen, om jeg bare måtte få at vide om jeg var bestået. Det måtte jeg ikke, her skulle jeg modtage min karakter, hvilket jeg selvfølgelig så gjorde.
Men uanset hvor godt jeg synes det er gået, så gør 12 skala bare langt mindre godt for mig, end den gamle 13 skala gjorde. (Ja, så gammel er jeg.) Men pyt, nu er den her jo.
Nå, men en anden fordel ved ikke at kender min karakter er, at jeg ikke kan blive spurgt om den. Nu ved jeg godt, jeg lyder meeeeget gammel. Men altså “way back when” så var det meget dårlig pli at spørge. Men åbenbart ikke mere.
Nuvel. Måske kunne det fjerne noget stress, så vi kan nyde det hele lidt mere 😃
Uanset hvad, så hepper jeg på dig 💕
Kh
Ruth og Nurseruth
