Det skal bare blive i den pakke det kom i. Det er det eneste jeg ber om.

Det er jo ikke fordi jeg ikke godt kan forstå, at borgerne synes tabletglas er meget lettere at arbejde med end blisterpakningerne er, men derfor er det altså ikke ”næsten det samme”.
 
Og til spørgsmålet ”Jeg er løbet tør for tabletter, men jeg har den gamle pakke med antibiotika, det er vist ikke helt det samme, men kan jeg så ikke bare tage dem i stedet for?”
 
Nej! Det bliver et nej herfra!
 
Heldigvis nogle vakse medicinalfirmaer, som ikke giver den samme farve (Som i hvid, hvid med hvid på) til alle deres tabletter. Det gør det jo lidt nemmere for mig. Men havde det været mig for 7 år siden, så er det da overhovedet ikke sikkert jeg havde lagt mærke til det.
 
Nu er jeg jo generelt sådan lidt forhåndsbekymret og kan ofte tvivle på egne evner, men efter jeg er blevet bedre til at spotte, at det er det der sker, så er det blevet lettere. At tiden er gået, har også hjulpet. (Men hvis jeg skulle vælge hvilke af de to ting, der har bidraget mest til at jeg mindre bekymret, så er det ikke tiden, så er det at jeg øver mig i at være mindre bekymret!)
 
Men sådan noget der, kan godt lige aktivere min bekymring, for hvad kunne der dog ikke været sket. Men nu har vi også aftalt, at det ikke sker igen.
 
Hvad med dig? Har du fundet noget som fik pulsen op? (Eller ned i lige i det her tilfælde) 😁 Jeg elsker altid en god “nursestory”💕
 
Hep og pep herfra – nu vil jeg tegne videre på det næste foredrag. Totalt yndlingsonsdag med tegnepladen og en stor kop kaffe, og så nåede jeg endda også at skrive til jer.🥰