For nyligt var jeg på akut kursus. Det var så godt, og det var nogle super rare undervisere, som virkelig forsøgte deres bedste for at fylde noget viden og sikkerhed på os.
Men altså, jeg er jo generelt et ret ængsteligt menneske. Eller i virkeligheden er nok en mere ængstelig “sygeplejerske” end jeg er som menneske, selvom jeg klart ligger til den mere skrammebare side.
Nå, men mig og alle mine “bekymrende forudsigelser” har jo virkelig godt af at komme ud og få testet alle bekymringerne af, og få nogle nye mere realistiske erfaringer, end de der til tider ret ekstreme scenarier, mig og min hjerne kan digte os frem til.
Nuvel, jeg var nu alligevel virkelig glad for lige at have min HLR opdateret da jeg var frivillig til et stævne idag, for jeg havde da forudset de ultra skræmmende scenarier jeg kunne komme til at stå i.
“But nobody died!” Men jeg havde nu ikke turdet tage afsted uden min elskede phonewife som wingwoman, der tog med, selvom hun kun lige knapt nok kan kende forskel på for og bag på en hest, og egentlig ikke rigtig kan tåle pels 
