You are currently viewing Mundbind

Mundbind

  • Post author:
  • Post category:NurseRuth

Efter et besøg i et røg- og/eller svært katte-inficeret hjem, så er det altså bare lækkert med et dejligt friskt mundbind til næste besøg.

(Altså jeg kan jo virkelig godt lide katte, men helst i det omfang hvor jeg ikke lugter dem som det første, når jeg nærmer mig matriklen)

I virkeligheden må jeg jo nok indrømme, jeg er pænt forbavset over hvor meget lugt, sådan et mundbind kan opsuge på utroligt kort tid.

Nu er det jo heller ikke fordi jeg bare elsker mundbind, men det er der nu altså ikke lige noget at gøre noget ved. Hver dag øver jeg mig i at holde fokus på det, som gør mig gladere og mere fornøjet i mit liv. Faktisk skriver jeg det ned hver eneste dag. Jeps, hver dag. Ting som gør mig glad, gode oplevelser jeg har haft, noget lækkert jeg duftede (Ikke katte og røg) og alle mulige andre ting, store som små. Så gemmer jeg mine små miniminder og tager dem frem og nyder dem igen senere. Det kan både være gode oplevelser på arbejdet eller i privatlivet, alt der giver en positiv stemning kan komme med som et lille notat. Der skal bare lige være nok til at jeg kan genkalde mig situationen og de positive følelser.

Har jeg en dag hvor jeg går totalt i offer og sovser rundt i hvor synd altid er for mig (for det har jeg da også), så tager jeg lige et kig i miniminderne, som hjælper mig op af “det er så synd for mig” offersumpen. (Jeg kan vist roligt sige, jeg i nogen tid har synes det var synd for mig, at jeg havde en forlagsdeadline. MEN nu er jeg næsten færdig med den næste bog og det bliver endnu en fantastisk bog.)

Min hjerne (Eller hjerner i det hele taget) kan nemlig godt lige komme til at forvrænge mine oplevelser og vise dem i en grå og kedelig version, især hvis jeg er i dårligt humør. Og en ting, som kan hjælpe med at justere på frekvensen her hos mig, er en dejlig liste med oplevelser i den skønne og sande version. Det sikrer også jeg holder fokus på det jeg gerne vil, så jeg ikke bare sovser rundt i sure automatisk tanker om alt muligt træls. Og så træner jeg hver dag at holde fokus på det, jeg HAR nået og ikke kun det, jeg mangler. (Det hjælper også når målstregen for en deadline nærmer sig. Jeg lover jer, at efter jul, så begynder i at høre mere fra mig igen. Og der bliver åbnet op for nye coachingforløb igen. Det glæder jeg mig også til.)

Nu holder jeg en næsten mundbindsfri lørdag, med min bedste hepper og bogskrivningsmakker.

God lørdag til jer alle sammen