Kontrasten er i den grad til at se og føle, når jeg står derude og tænker det bare er “Fantasi tanker” jeg bliver uddannet til at skulle leve op til.
Jeg elsker elsker elsker at være sygeplejerske, ihvertfald når jeg kan få lov at gøre det på en god måde.
Det kunne jeg heldigvis i weekenden, sådan nogenlunde ihvertfald, fordi jeg har rocker seje og hjælpsomme søde kolleger.
I starten af vagten aftalte vi, at vi må når det vi når. Sådan er det bare når vi er en mand nede. Og det er SÅ vigtigt for mig. For hvis jeg ikke har en “varm hånd i ryggen” som giver mig “Tilladelse” til at sænke baren for min sygepleje, så løber jeg rundt og forsøger at nå DET HELE uden at komme i mål, mens jeg kigger på mine kolleger og tænker “Hvorfor kan de nå det hele, når jeg ikke kan?” Og så kører møllen ellers med “så er jeg nok bare en dårlig sygeplejerske, så er det nok kun mig, som ikke kan finde ud af det”…
Men sådan havde jeg det ikke, jeg elsker gode kollegaer og heppere 
Men jeg siger bare – igen – hvis vi nu skulle sammenligne med en dressurhest, så ville man blive bortvist, hvis man pressede den så hårdt ude på stævnebanerne, som sygeplejerskerne bliver ude på afdelingerne.
Og desuden, så “tæller det ikke rigtigt” hvis du ikke behandler hesten ordentligt ude på opvarmningsbanen, der skal du altså også være god ved den, så når du er inde og præstere på banen i to minutter er det et reelt udtryk for hvad hest og rytter kan sammen”..
Lidt som med kvalitetsmålinger, er de ikke også bare lidt fantasi nogle gange 
Ej, men jeg siger bare, jeg elsker gode kollegaer, jeg kan så meget mere når vi er gode til at hjælpe hinanden 
Vi hepper på dig
