Kompression! Et udækket behov.

Jeg startede så første dag tilbage i sekundær med at begå en fejl!
 
Nå, men jeg præsterede altså at lægge kompressionsforbindinger på den forkerte patient. Til mit forsvar vil jeg altså sige, at han virkelig trængte til det. Men nuvel, det var altså ham i nabosengen, som reelt set skulle have haft dem på. Flere spurgte mig også “Men sagde borgeren ikke noget?” … Det gjorde han ikke, men man kan tydeligvis også fremstå meget overbevisende, når man selv tror på det, og det gjorde jeg virkelig.
 
Sådan noget sker ikke rigtig for mig i primær, men der sidder Hans Preben og Bent Poul jo heller ikke lige ved siden af hinanden. (Der laver jeg jo bare en anden slags fejl)
 
Nuvel, nu kunne det jo havde været være og det endte skam også fint nok, men det var da først 3 timer senere jeg får kigget på min seddel og tænker “du gode”…
 
“Men Ruth, hvorfor var du i sekundær, er du ikke primær sygeplejerske.?” Jo det er jeg, og jeg ELSKER det. Men der er bare det, at jeg elskede jo også at være i sekundær! Så nu tager lidt på eventyr med nogle vikarvagter ved siden af alt det andet.!