Jeg havde brugt det allersidste mefix (Tape til at fæstne en forbinding med) i sårkassen, og havde da lavet en helt utrolig smuk hælforbinding. (Det har taget pænt lang tid at knække koden på at få monteret sådan en forbinding bare nogenlunde effektivt)
Og så var der ikke en strømpepåtager.!
OMG!!
Men det lykkes, med lodder og trisser, og uden det hele rullede af igen. (Og min søde kollega har fået en påtager derud, for det glemte jeg da selv igen.)
Oh well. “Done is better than perfect!” Det er et af mine yndlingscitater og det siger jeg til mig selv hver dag. Det er okay, at det bare er godt nok. Det behøver faktisk ikke være perfekt. “Don´t panic, organize!” er et af mine andre yndlingscitater. Min hjerne har nemlig haft tendens til at stikke af i retningen af panik, og frygte alverdens ulykker for mine patienter og borgere, ofte helt uden grund. Med træning i ro og holde fokus har jeg fået sluppet en kæmpe portion af alle mine pseudobekymringer. Og det har da kun gjort mit elskede job, endnu sjovere.
PS: Når jeg glemmer at tegne mundbind på, så er det bare fordi jeg enten:
1: Har glemt at tegne det på.
2: Er for doven til at tegne det på hele tiden.
3: Ikke tænker over det mere – det er bare, hvad det er.
4: Egentlig ikke havde tid til at tegne tegningen, fordi jeg burde tegne malebogen og det gik lidt stærkt. (Nu varer det ikke længe.)
Happy nursing🥰