Og så nåede jeg det én dag til. Lidt med lodder og trisser! Men det gælder stadig.
Dette er endnu en skitse fra gemmerne, men der var den oprindelige tegning så sjusket jeg knapt selv kan se hvad jeg havde tegnet.
Men jeg kan godt huske hvilken borger det drejer sig om selvom det er en del år siden nu, og hvor pinefuldt det var for alle, som ikke var klar til at se hvor vi var kommet til.
Dengang endte jeg med at tegne en sygeplejerske der var fanget mellem to negle og beskrev hvor taknemmelig jeg var, for vagtlægen der kom og hjalp, efter tålmodigt at have lyttet til mig, der hulkede mig igennem vores samtale.
Det er er ultra sårbart og vigtigt emne, som kun bliver lettere at tale om, ved at vi taler om det.
Så det taler vi om 
Uanset hvor du er lige nu, så hepper vi på det bedste for dig Altid.
Altid.Kh
Ruth og Nurseruth
