Jeg hader at begå fejl!
Især som helt ny sygeplejerske, (og i årene efter) kunne jeg piske mig selv med, at jeg havde begået fejl, og det kunne fylde ret længe i mit hoved. Det var et mysterium for mig, hvordan andre, kunne forsætte med at arbejde som sygeplejerske, efter de havde begået en alvorlig fejl.
Der gik noget tid inden jeg sådan rigtig fik kigget på, hvorfor jeg havde det SÅ svært med fejl. For det har jeg altså ikke oplevet i mine tidligere jobs.
Ja ja, jeg begik da fejl, men herregud … Alle mennesker begår fejl og mennesker, der laver meget, de laver mange fejl.
Men de fejl jeg begik i mine tidligere jobs, havde slet ikke de samme konsekvenser, som mine fejl som sygeplejerske potentielt kan have. Slet ikke. Det kunne da godt koste virkelig mange penge at jeg begik en fejl som sælger, men helt ærligt. Det var det. Penge. Altså det går jo nok. Men som sygeplejerske er risikoen bare en helt anden. Her taler vi menneskeliv. Og pludselig havde min hjerne sat lighedstegn ved fejl og patienter og borgere, som dør.
Jeg har begået alvorlige fejl. Som helt ny sygeplejerske gav jeg blod til en patient med hjertesvigt, jeg lod det løbe alt for hurtigt ind og han fik lungeødem. Heldigvis opdagede min kollega hvad der skete og fik ham rettet igen. Men jeg har aldrig aldrig siden, givet noget væske eller blod for hurtigt. Det er 6 år siden, jeg ved præcis hvilken stue han lå på og hvilken kollega, der kom og fortalte mig hvad der var sket. Hun har forlængst glemt det. Der skete jo ikke noget. Men jeg lærte noget.
Altså jeg hader da stadig at begå fejl. Men jeg arbejder med at få stoppet mine tanker, når de sætter lighedstegn mellem fejl og borgere og patienter, som dør. Risikoen er der måske ved nogle fejl, men det er ikke sikkert det sker! Og det er også nødvendigt at graduere hvor stor risikoen for potentiel død egentlig er. Mine tanker kan nemlig sagtens stryge lige til “nu dør borger” ved den aller mindste fejl. Og for mig hjælper det at få justeret på den tankerække. Der er andre mulige scenarier end at borger dør. Der kan også ske ingenting! Det er en mulighed afhængig af hvor alvorlig fejlen er.
Har du slet ikke de her tanker, så er jeg bare glad på dine vejne.
Men til dig, som også går med en følelse af frygt og tanker om risikoen for at dine patienter eller borgere dør, så skal du bare vide, at du ikke er alene. Og du sagtens kan være sygeplejerske alligevel.
Det er fordi vi kærer os om de mennesker vi har i vores varetægt. Vi vil dem det godt. Så godt som vi overhovedet kan. Og ingen af os ønsker at begå en fejl, hvor nogen vi skal tage os af, lider skade eller overlast.
Men det er en myte, at hvis du bare gør dig umage nok, så begår du ikke nogen fejl. En myte. Alle begår fejl. Også sygeplejersker, som gør deres allerbedste.
Vi hepper på dig.
Varme hilsner Ruth og Nurseruth
