NYHEDSBREV Maj 2020: Hvad nu hvis?

adminNurseRuth

Hvad nu hvis? …

Nogle gange, så kunne det altså stikke helt af for mig. Som da jeg var ude og skifte på et helt fredeligt tryksår, og kom i tvivl om hvilken forbinding jeg skulle vælge. Det skulle gå lidt stærkt, der stod to andre og ventede på at komme til at løse deres opgaver hos borgeren, så jeg måtte tage en hurtig beslutning. Det det blev en skumbandage, samme type som jeg havde fjernet fra såret.

Senere spurgte jeg min kollega og hvilke slags forbinding hun ville vælge til den type sår. Hendes svar var til min store forfærdelse ikke skumforbinding, men duoderm.

Med et, kunne jeg ikke tænke på andet, end når jeg så såret om 2 dage, så istedet for det næsten ophelede overfladiske tryksår jeg havde skiftet på idag, så ville der vise sig et kæmpe sort ildelugtende krater. Et grad 4 decubitus, med knoglekontakt og store sorte nekroser.

Lige pludselig kunne jeg ikke holde op med at tænke på, at Erna ville dø, og det ville være min skyld! Erna var næsten 100 år og sådan et sår, ville bare være starten på enden for Erna.

Men Erna døde ikke. Og såret var i fin fremgang næste gang jeg så det.

Sådan nogle “Hvad nu hvis” tanker havde jeg aldrig oplevet før jeg blev sygeplejerske. Og jeg havde da prøvet lidt af hvert inden jeg midt i 30’erne blev færdiguddannet sygeplejerske. Efter gymnasiet var jeg ansat i forsvaret i ti år, inden jeg flere udstationeringer senere, tog springet ud i det private erhvervsliv og blev skibhandler og efterfølgende indkøber på Thule Air Base i Nordgrønland. Den massive usikkerhed, tvivl på egne evner og frygt for at begå fejl, var helt ny og ukendt for mig. Det kom fuldstændig bag på mig, at jeg skulle have det sådan.

Det tog adskillige år som sygeplejerske, med svedige armhuler, hjertet oppe i halsen, og tanker om at jeg ikke var en “rigtig sygeplejerske” før jeg endelig fik fundet frem til de redskaber, der kunne hjælpe mig med at slippe af med frygten og utilstrækkeligheden, og få noget ro og overskud i min hverdag som sygeplejerske. Erfaring alene hjalp slet ikke mig. Jo, der var opgaver, der blev meget lettere med erfaring, men tankerne kunne stadig stikke helt af. Det var først da jeg virkelig kom igang med at bruge de helt rigtige værktøjer, jeg fik noget af den ro og det overskud på arbejdet, som jeg drømte om.

Igennem et coaching forløb udviklet særligt til sygeplejersker, arbejder jeg med sygeplejersker, som drømmer om at slippe af med frygten og følelse af utilstrækkelighed og få noget ro og overskud i hverdagen.

Du tror du er den eneste der har det på den måde. Men jeg kender den frygt du skammer dig over, og jeg ved at det er muligt at ændre den, for det har jeg selv gjort.

Nu er børnene begyndt i skole og institution og det giver plads til samtaler i kalenderen. I samtalen taler vi om hvor du er nu, hvor du gerne vil hen og om et coaching forløb vil være noget for dig. Samtalen er helt uforpligtende og koster 0 kroner.

Kender du kun tegningerne og har lyst til at se hvem mennesket Ruth er, så kig med her hvor jeg fortæller lidt mere om min frygt.

Spørgeskemaet jeg taler om finder du lige her

Kh

Ruth