Jeg kan ikke huske, at jeg var usikker i mine tidligere jobs. Det kan jeg virkelig ikke.! Den der evige stillen spørgsmålstegn ved om det var “godt nok”, om jeg ikke kunne have gjort noget bedre, været mere kreativ eller fundet en anden løsning på et problem eller en opgave. Det kan jeg ikke huske, jeg gjorde før jeg blev sygeplejerske.
Lige nu taler jeg med en masse sygeplejersker, fordi jeg er ved udvikle et nyt koncept til sygeplejersker, der lige som mig kan føle sig utilstrækkelig, usikker og tvivle på egne evner, udover hvad hun selv synes er rimeligt og til en grad, hvor det gør arbejdet som sygeplejerske alt for hårdt.
I den forbindelse talte jeg også med én, som havde meget erfaring med at arbejde med andre personale grupper som leder. Og for andre professioner som pædagog og assistent, hvor man ligesom kan sige de arbejder også meget tæt med mennesker og bruger sig selv, der så hun slet ikke den samme konstante tvivl og manglende tro på egne evner.