“Bliver jeg nogensinde en rigtig sygeplejerske?”. Det har jeg tænkt mere end én gang. Heldigvis tænker jeg det slet ikke så tit, som jeg gjorde i starten, men det sker da stadig nogle gange.
Lige da jeg begyndte som ny sygeplejerske tænkte jeg det ihvertfald hver eneste dag jeg var på arbejde. De første år var rocker hårde og jeg sammenlignede mig til højre og venstre med alle mine langt mere erfarne kolleger og kom [naturligvis] altid til kort, i forhold til hvad jeg kunne og de kunne.
Og mærkeligt nok, så var det som om målstregen for “en rigtig sygeplejerske” rykker sig. Jeg kan jagte den følelse af “en rigtig sygeplejerske” og aldrig rigtig komme i mål. En af hovedårsagerne til det er jo nok, at jeg overhovedet ikke aner hvad jeg selv mener med “en rigtig sygeplejerske”. Altså jeg ANER ikke hvad hun skal kunne eller hvordan hun er, det bare en eller anden diffus idé og et ophøjet ideal.
Men det har da overhovedet ikke på nogen måde forhindret mig hovedløst at jagte målet. Så har målstregen måske bare taget form af en konkret opgave som at kunne lægge en venflon.! Et PVK.! Ja, den famøse opgave som sygeplejestuderende og nye sygeplejersker, bare gerne ville kunne klare selv. Eller kunne lægge et kateter. Men når jeg så har nået den målstreg, så er jeg bare blæst videre i jagten på noget nyt, som kunne være den “rigtige målstreg”. For det virker ikke, altså det med at tro at målstregen er at kunne nogle konkrete opgaver. For målstregen rykker sig bare. Så er jeg blevet mere erfaren og en sygeplejerske med x antal års erfaring burde jo [……….] indsæt selv noget du mener du bør vide eller kunne nu, din erfaring taget i betragtning.
Egentlig skal vi nok smage lidt af vores egen medicin og lave det der med “en rigtig sygeplejerske” om til et S.M.A.R.T. mål. Lyder det ikke lækkert?
For du bestemmer selv hvornår du er “en rigtig sygeplejerske”, og så kan du jo lige godt lave en målstreg som du rent faktisk kan frem til.
Mit største sygepleje ideal er uden tvivl Virginia Henderson. JEG.ELSKER.HENDE.! Men altså, det nytter sgu da ikke noget, hvis jeg for evigt skal jagte rundt og blive lige som hende. Det er ikke realistisk. Så det vil jeg bare lade være med.
Hvornår er du en rigtig sygeplejerske? Send en besked eller en mail på ruthasfergholst@gmail.com jeg elsker når I skriver til mig.
Foto: Toronto Public Library/Toronto Star License
